Aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet har længe været omtalt i medierne som et reelt problem. Men interesseorganisationer og forskere er uenige: for kan man virkelig konkludere, at de ældre bliver aldersdiskrimineret?
Af Lavrentija Søndergaard og Regine Farhadi
11 måneder. 70 ansøgninger. 0 jobsamtaler.
Bente Sund kommer ingen vegne.
Før hun blev 50 år, havde hun aldrig problemer med at få job. Dengang var det sådan, at når hun så et stillingsopslag, hun var kvalificeret til, søgte hun det bare og fik det næsten altid. Af og til kunne hun endda finde på ganske skråsikkert at sige til sig selv: “Det får jeg.”
Nu siger alderen 59, og skråsikkerheden er væk.
Der er ingen, der giver Bente Sund en chance for at vise sit værd, selvom kompetencerne kun er blevet flere. I hendes hoved er der kun én mulig forklaring:
Aldersdiskrimination.
For selvom det er ulovligt at aldersdiskriminere på arbejdsmarkedet i Danmark, oplever flere og flere seniorer at blive udsat for det. Alligevel er det ikke alle, der er enige i problemets omfang og eksistens.
Dansk Arbejdsgiverforening har svært ved at se, at der skulle være et problem med aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet, når ledigheden blandt seniorer er så lav, og trivslen så høj.
Chefkonsulent ved beskæftigelses- og arbejdskraft-enheden i Dansk Arbejdergiverforening, Emil Niragira Rasmussen, er ikke bekymret.
“Vi synes ikke, at der i overordnede tal er noget, der tyder på, at seniorerne generelt bliver fravalgt på arbejdsmarkedet. Vi kan jo se, at der er langt flere seniorer, som rent faktisk har et job nu end for 10 år siden,” siger han.
Men det synspunkt er oprigtigt bekymrende, mener Thomas Holberg, politisk seniorkonsulent for Ældre Sagens beskæftigelsesområde.
“Vi mener, aldersdiskrimination er et stort problem både for den enkelte, men også for vores samfund, for gennemsnitsalderen bliver jo kun højere,” siger han.
Flere ældre har følt sig aldersdiskrimineret
Den 18. maj 2023 udgav Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø to nye rapporter, som tegner et billede af den aldersdiskrimination, der skulle finde sted på arbejdsmarkedet.
Undersøgelsen omhandlede både seniorernes oplevelser i forhold til aldersdiskrimination, og arbejdsgivernes holdninger til de ældre i ansættelsessituationer.
Ifølge forskning udspringer aldersdiskrimination af en række fordomme, der eksisterer om ældre på arbejdsmarkedet. Det kan være fordomme såsom, at ældre er dårligere til at lære nye ting, husker dårligere og er uvillige overfor forandring.
Fordomme der ifølge Aske Juul Lassen, etnolog og forsker i aldring ved Saxo-instituttet, overordnet set ikke er hold i, men blot udspringer af den diskriminerende kultur, der er omkring ældre generelt.
“Indenfor aldringsforskning taler man om ‘den tredje store isme’, som er lidt overset og glemt i forhold til de andre to store ismer: racisme og sexisme,” forklarer han.
Men at “alderisme” skulle være en overset og glemt problematik, er sociolog og forsker i ældre på arbejdsmarkedet og aldersdiskrimination ved Aalborg universitet, Per H. Jensen, ikke enig i.
Ifølge ham, bliver der snakket meget om aldersdiskrimination på trods af, at tallene fra arbejdsmarkedet ikke umiddelbart bekræfter, at det finder sted.
“Man kan bevise, at der findes fordomme, men man kan ikke bevise empirisk, at de her fordomme også manifesterer sig som en praksis,” siger han.
For selvom ovennævnte undersøgelse viser en klar tendens til, at arbejdsgiverne fortrækker yngre ansøgere frem for ældre, peger den overordnede ledighed for seniorer på en lidt anden virkelighed.
Tallene maler et positivt billede
Dansk Arbejdsgiverforening peger på, at ledigheden blandt ældre er lav, hvilket tegner et positivt billede af de ældres vilkår på arbejdsmarkedet.
Så hvordan kan der foregå aldersdiskrimination i høj grad på arbejdsmarkedet, hvis virksomhederne ansætter de ældre? Sådan ser Dansk Arbejdsgiverforening det.
Men er Bente Sund så bare en af de få uheldige? Eller er hun et levende bevis på aldersdiskriminationens eksistens?
Identiske CV’er
Der er særligt én hændelse fra juni 2023, som Bente Sund husker tydeligt. Hun har søgt et job og ender igen med ikke at få det – det er der i sig selv intet nyt i.
Men denne gang ved hun tilfældigvis, hvem jobbet er gået til. Det er en hun kender fra en virksomhed, hun tidligere har arbejdet i. En 10-12-årig yngre mand. Superkvalificeret og et godt valg til jobbet.
Men Bente Sund mærker alligevel en irritation mod virksomheden komme snigende. Hun kan ikke forstå, hvorfor hun ikke engang kom i betragtning eller blev inviteret til samtale. For hvis man lagde deres CV’er ved siden af hinanden, burde de være meget ens, bortset fra de to sprog mere, som Bente Sund taler.
“Det er ikke sexet at ansætte ældre medarbejdere i Danmark. Og hvis det er nogle yngre personalechefer eller afdelingschefer, er der en tendens til, at de vælger nogen på deres egen alder,” mener Bente Sund.
Ældre Sagen erklærer sig enige i, at der er en tendens til at diskriminere de ældre på arbejdsmarkedet.
“At ledigheden er lav, er kun 50% af sandheden. Ser vi på statistikken for langtidsledighed, tager det længere tid for ældre at komme tilbage i job. Det er jo en indikator for, at der er nogle der oplever diskrimination,” siger Thomas Holberg fra Ældre Sagen.
Langt fra tanke til handling
Dansk Arbejdsgiverforening vil ikke afvise, at der findes aldersdiskrimination nogle steder, og at det skal bekæmpes. Men Emil Niragira Rasmussen mener, at man bør passe på med at skære alle arbejdsgivere over en kam, da der overordnet set er mangel på arbejdskraft, og virksomhederne er glade for deres seniorer.
“Vi er jo selvfølgelig opmærksomme på, at der vil være nogle brodne kar, og det skal man ikke finde sig i. Men når vi kigger på, hvordan det rent faktisk går i forhold til beskæftigelsesudviklingen, har det været en rigtig stor succeshistorie de seneste 10 år. Der taler tallene jo deres eget sprog,” siger han.
Samtidig understreger han, at man ikke kan konkludere aldersdiskriminationens eksistens udelukkende ud fra en spørgeskemaundersøgelse.
Netop dette bakker forsker i aldersdiskrimination Per H. Jensen op om, da han i sin egen forskning ikke kan se nogen sammenhæng mellem fordommene om aldersdiskrimination og det, der rent faktisk foregår på arbejdsmarkedet.
“Diskrimination er jo en praksis. Man kan jo godt gå hjemme i sin egen lille lejlighed og være aldersracist, men for at det skal gå ud over nogen, skal det jo følges op af en handling,” siger Per H. Jensen og understreger, at der ikke er noget, der tyder på, at arbejdsgiverne handler på deres fordomme, når de skal ansætte folk i virkeligheden.
De personlige oplevelser er vigtige
Anette Tybjerg-Jeppesen er psykolog og ph.d.-studerende i aldring. Ifølge hende, kan man ikke nøjes med at kigge på tallene, når det handler om diskrimination.
“Oplevelsen af aldersdiskrimination er supersvær, fordi meget af det er noget, der foregår lidt ubevidst. Hvis man kun forholder sig til tal i et skema, kan det være rigtig svært at tale om, hvorvidt der finder aldersdiskrimination sted. I min optik kommer den i hvert fald til udtryk ret konkret både hos medarbejderne selv og sammen med både arbejdsgiverne og kollegerne.”
Samtidig er hun uenig i Per H. Jensens vurdering af, at man kan adskille fordommene om ældre medarbejdere fra det, der sker i praksis.
“Jeg har meget svært ved at se argumentet for at de stereotyper og fordomme, man
kan gå rundt med, først er et problem, når de kommer til udtryk i en konkret, målbar handling,” siger hun.
Også derfor peger Ældre Sagen på, at der skal mere fokus på fordommene på arbejdsmarkedet, og at arbejdsgiverne må anerkende problemet.
“Jeg synes virksomhederne har en nøglerolle i at italesætte det her. Jeg kan sådan set godt forstå, at Dansk Arbejdsgiverforening er irriterede over, at vi hele tiden er nogle, der problematiserer aldersdiskrimination, men det skal ikke blokere for, at man tager det alvorligt og gør en indsats for at italesætte det. Det er jo arbejdspladserne, vi alle sammen sidder og kigger på nu. Det er her, man sidder med nøglen til at få det løst,” siger Thomas Holberg fra Ældre Sagen.
Hvad skal man lægge vægt på?
Om man synes, der er et problem med aldersdiskrimination på det danske arbejdsmarked eller ej, virker til at afhænge af, om man lægger vægt på ledigheds- og trivselstal eller på de kvalitative oplevelser. Forskerne er ikke enige.
Ledigheden peger i én retning, mens det stigende antal ældres oplevelser med aldersdiskrimination peger i en anden.
Selvom Bente Sund ikke kan bevise, at det er aldersdiskrimination, der er skyld i hendes arbejdsløshed, har hun en stærk mavefornemmelse.
“Du får jo ikke nogen virksomheder til at sige, at det er på grund af alder. Jeg har bare tænkt flere gange, at hvis det var for 10 år siden, ville jeg nærmest være sikker på, at jeg havde fået det job,” siger hun.